Elektronisk fakturering: efactos perspektiver på en branche i udvikling

Med Terje Vestad, Country Manager i Norge hos efacto.

 

Hvordan påvirker regulering, digitalisering og nye teknologier som AI vores arbejde med elektronisk fakturering? Hvilke tendenser former vores branche? Og hvordan navigerer vi i dem i praksis?

De spørgsmål, og flere til, har vi stillet fem forskellige medarbejdere i efacto. I den kommende tid deler vi deres indsigter og perspektiver med udgangspunkt i deres faglige rolle. Vi håber, du har lyst til at læse med.

E-faktureringsbranchen er i konstant udvikling. Efacto bevæger sig med!

I første interview deler vores Country Manager i Norge, Terje Vestad, sine perspektiver på en branche i bevægelse.

 

Hvordan adskiller det norske marked sig fra det danske, når det gælder krav og forventninger til elektronisk fakturering?

 

På mange måder minder det norske og danske marked meget om hinanden. Særligt når det gælder digital modenhed. Der er dog stadig forskelle i, hvordan elektronisk fakturering er reguleret og anvendt i praksis

I Norge har det siden 2012 været lovpligtigt for alle offentlige myndigheder at modtage fakturaer i EHF-format, som bygger på den europæiske PEPPOL BIS-standard. Leverandører til det offentlige er tilsvarende forpligtet til at sende fakturaer i samme format.  I den private sektor er der derimod ikke noget lovkrav. Alligevel har 340.000 virksomheder pr. august 2025 registreret sig i Norges nationale modtagerregister (ELMA) og modtager EHF-fakturaer. Det understreger, at formatet er bredt adopteret. Ikke fordi det er et krav, men fordi det giver en lang række fordele i forhold til automatisering, sporbarhed og datakvalitet.

I Danmark anvendes OIOUBL-formatet fortsat som primær standard i det offentlige, og der er også krav til leverandører om at fakturere i dette format. PEPPOL-standarden er indført parallelt, men er endnu ikke dominerende. I den private sektor er der mere variation, og det er stadig meget almindeligt at både modtage og sende PDF-fakturaer, særligt blandt små og mellemstore virksomheder.

Der findes stadig mange manuelle arbejdsgange i forbindelse med fakturahåndtering i begge lande. Vi er stadig et stykke fra fuldt automatiserede fakturaprocesser. Hos efacto arbejder vi målrettet på at ændre det. For med elektronisk fakturering følger ikke bare bedre datakvalitet og færre fejl, men også mere tid, mindre administration og langt større kontrol.

 

Hvad oplever du som de største forandringer i kundernes behov, når det gælder fakturahåndtering?

 

Jeg har været i efacto i relativt kort tid, men alligevel har jeg allerede oplevet den stigende interesse for løsninger med AI-funktionalitet. Der er samtidig også et ønske om en større automatisering af fakturaprocesserne. De to udviklinger hænger heldigvis godt sammen, og det er en spændende opgave for mig at formidle. Lovgivningen spiller også en væsentlig rolle i kundernes behov. Der kommer stigende krav til digitalisering, hvilket naturligt skubber kunderne i retning af løsninger som vores.

I forhold til forandringer på markedet, oplever jeg ligeledes en stigende efterspørgsel efter løsninger som InvoiceFirewall. Det er glædeligt, at flere får øjnene op for hvorfor det er essentielt at have styr på sine indgående leverandørfakturaer. Med markedets dybeste funktionalitetsdybde og længste erfaring, står vi i en stærk position i dialogen med både partnere og potentielle kunder.

 

Hvilken funktionalitet hos efacto oplever du giver størst værdi for kunderne – og hvorfor?

 

Der er heldigvis mange ting, som skaber værdi for vores kunder. Noget af det som skaber mest værdi, er kvaliteten i vores fakturavalidering og de mange sidegevinster deraf. Vores løsning, InvoiceFirewall, sikrer på intelligent vis, at fakturaen er fuldt valideret og klar til afsluttende behandling, når den rammer kundens ERP- eller workflowsystem. Det er enormt værdifuldt, da mangelfulde eller fejlbehæftede fakturaer skaber tidskrævende manuelt arbejde for bogholderiet samt forsinkelser i fakturaflowet.  

Vi adskiller os blandt andet ved, at vi ikke blot stopper fejlbehæftede fakturaer. Vi tager ansvar for, at fakturaerne kommer korrekt igennem – fra modtagelse til aflevering. Mange løsninger anvender “best guess AI” til at tolke og rette data. Mens vi også arbejder med AI, kombinerer vi det også med faktiske masterdataopslag, hvilket højner nøjagtigheden markant. Kombinerer man det med konkurrencedygtige priser, tilbyder vi en stærk pakke.

 

Hvis du skulle forudse én ændring på det norske marked inden for de næste par år, hvad ville det så være?

 

I Norge står vi over for en række væsentlige ændringer, som i tiden fremover vil forme e-faktureringslandskabet. For det første er overgangen til PEPPOL BIS 3.0 stadig i fuld gang. En version, der erstatter tidligere formater og skærper kravene til datakvalitet og struktur.

For det andet har det norske Finansministerium netop foreslået, at elektronisk fakturering bliver obligatorisk for B2B-transaktioner fra 2028 for alle virksomheder med regnskabspligt i Norge. Fra 1. Januar 2028 bliver afsendelsen af e-fakturaer obligatorisk, mens modtagelsen og krav om digital bogføring bliver obligatorisk fra 1. Januar 2030. Det er selvfølgelig noget, som vi hos efacto allerede understøtter for vores norske kunder.

Nu nævnte jeg alligevel to. Men afslutningen af overgangen til PEPPOL BIS 3.0 og den kommende lovpligt for elektronisk fakturering i B2B er, i mine øjne, to vigtige og meget spændende udviklinger.

 

Hvad drømmer du om, at efacto skal opnå på det norske marked de næste par år?

 

Vi arbejder på at fordoble antallet af InvoiceFirewall-kunder gennem strategiske partnerskaber med både partnere inden- og uden for Visma-koncernen.

Jeg drømmer om at InvoiceFirewall er en løsning, som virksomheder aktivt vælger til, fordi den skaber målbar værdi. Løsningen er unik, og det skal vi både kunne dokumentere og kommunikere til markedet. Samtidig er det vigtigt, at vi fortsat udvikler funktionalitet på baggrund af den dybdegående domæneviden, som vi besidder på baggrund af vores mange års erfaring og vores kunders komplekse behov. 

Vores mål er også at styrke både tilstedeværelse og synlighed. Der er stadig mange, som ikke er oplyste nok om de mange fordele og muligheder som en effektiv fakturaprocess giver. Det vil vi ændre.

Recent Comments